Velkommen til 2016 i Grindsted Cykel Motion

Herunder finder du lidt forskellige nyheder fra klubben. I løbet af året vil der komme lignende nyhedsbreve med diverse punkter.

Husk også at følge nyhederne på vores hjemmeside www.grindstedcykelmotion.dk

Generalforsamling

Referatet er nu lagt ud på hjemmesiden under Klubinfo og Referater. Husk du skal være logget ind for at kunne se det.

Bestyrelsen

Konstituering af bestyrelsen er foretaget og denne ser nu således ud:

Formand: Svend Lavstsen

Næstformand: René G. Vahlberg

Kasserer: Mogens Gram

Sekretær: Kurt Hansen

Menigt medlem: Ulrik Egebjerg, Keld Bøgh Rasmussen, Michael Nielsen

Suppleanter: Henrik Vinding, Thomas Bugge Frederiksen

Aktiviteter

Der er 2 aktiviteter i kalenderen i foråret 2016, hvor klubben har brug for din hjælp.

Sydbank Stjernetour de Grindsted den 7. maj. Her er der behov for hjælp både i dagene før, under og dagene efter løbet.

Challenge Denmark den 12. juni. Her er der på dagen, de mange hænder behøves.

Så reserver allerede nu din kalender til at hjælpe med afviklingen. De ansvarlige kommer selvfølgelig med nyt om behovet for hjælp hurtigst mulig.

Start på sommersæson:

Som vanligt så starter sommersæsonen ved overgang til sommertid og det er den 27. marts kl. 9:00, så sæt allerede kryds i kalenderen ved dette.

Tøjshop:

I Tøjshoppen findes der både tøj til vinter, det kolde forår og så til den behagelige varme. Der er korte og lange bukser, langærmede og kortærmede trøjer, diverse jakker og så videre. Alt findes på hjemmesiden, hvor du bestiller den størrelse du vil have og så udleveres det i klubben.

Venlig hilsen

Grindsted Cykel Motion

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram