Lørdag den 13. juni 2015 er Billund og Herning kommuner værter for et stort triathlon-event med ca. 1500 deltagere.

Kommunerne står bag arrangørerne som er Challenge Denmark. Det gør de fordi de gerne vil have store idræts-events til området.

Billund Kommune har peget på os, Grindsted Cykel Motion, som en mulig samarbejdspartner for Challenge Denmark. Det har de gjort fordi de anerkender det store arbejde vi udfører hvert år med Sydbank Stjernetour de Grindsted, men også tidligere med Postdanmark Rundt og TV2 på Tour.
 
Vi er glade for den anerkendelse og vil samtidig gerne give noget tilbage til byen. Vi har derfor taget imod udfordringen. Derfor har vi brug for opbakning fra alle vores medlemmer.
 
Kom og vær med til en stor oplevelse samtidig med du bidrager til tjene lidt penge til klubben. 
 
Challenge Denmark har bedt os om at finde og organisere ca. 140 flagposter. Vi trækker på de kontakter vi har i GGIF og Grindsted Løbeklub, men herudover har vi brug for ca. 80 personer fra klubben, herunder evt. også børn, koner/kærester, familie eller venner som gerne vil give en hånd med.
 
Ruten som vi skal dække er en rundstrækning i Billund Kommune, primært mellem Grindsted og Billund. Der er ryttere på ruten mellem kl. 8.30 og 16.30. Derfor opdeler vi vagterne så de går fra 8.30-12.30 og 12.30-16.30, altså max. 4 timer pr. vagt.
 
Vi arbejder på at lave et arrangement for vores hjælpere når triathlon-stævnet er gennemført som tak for jeres deltagelse, men mere om det senere.
 
I klubben har Henrik Vinding og Keld Bøgh påtaget sig den store opgave at koordinere fordelingen af de 140 flagposter. Stor tak til dem.
 
Der er oprettet tilmelding under Events på hjemmesiden, så kom frisk frem og meld dig som hjælper.
 
Tilmeld dig gerne begge tider hvis du kan afse tiden :-)
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram